For at opnå det bedste match når du skal finde din foundation eller Skin Tint fra ILIA, er det vigtigt at vide om undertonen i huden er kold, varm eller neutral.

ILIA har gjort det nemmere for dig at finde frem til det rette produkt, så snart du ved hvad din tone er. På flere af produkterne står der beskrevet undertone og hudtone så du ikke er i tvivl om hvad du shopper hjem.

Her på ClassyCare står der skrevet under hver vare og hvert produkt, om dette er en kold, varm eller nautral undertone, så du hurtigt kan orientere dig på webshoppen.

Undertonen er vigtig, da det er den der afgøre om produktet vil se naturligt ud, og om den smelter ind i huden og matcher din kolde, varme eller neutrale nuance.

Undertonen er ”basen” og har altså ikke noget at gøre med hvor mørk eller lys selve farven er i din foundation eller Skin Tint. Derved heller ikke din huds umiddelbare farve, medmindre du er neutral.

Nederst på siden kan du se hvilke af ILIA’s Supper Serum Skin Tints SPF30 der er kolde og varme og har neutrale undertoner

Når du har fundet det helt rigtige match til din huds undertone, vil du opleve at huden skinner og at den ser sund og strålende ud samt får dig til at se frisk og sund ud.

Hvorimod du kan risikere at se både ældre og træt ud, hvis du har ramt den forkerte undertone. Den forkerte undertone vil også fremhæve dine mørke rande, i stedet for at komplimentere din hud.

For at finde den perfekte undertone til dig,
deles den op i varm, kold og neutral.

 

 

 

 

 

 

ClassyCare guider dig til det perfekte Match 

Varme undertoner:
Den varme undertone er ofte fersken-agtig, gul eller gylden.

Kolde undertoner: 
Den kolde hudtype kan have en snert af lyserød, rød eller blålig.

Neutrale undertoner: 
Den neutrale hudtone har ofte samme farve som din hud. Den har altså hverken en varm eller kold, men en mellemting af disse.

Men hvordan finder jeg så min undertone?

ClassyCare har listet en guide til netop dette, så du nemt kan finde din huds undertone og finde det perfekte match når du leder efter ILIA Skint Tint’s og foundation generelt.

Info: Hvis du synes de følgende punkter beskriver dig, både på kold og varm, er du meget sandsynlig neutral i undertonen.

Sådan finder du din undertone

Stil dig et sted med naturligt dagslys. Det kan eksempelvis være foran et vindue, så du får naturligt lys direkte på huden. Lys der kommer fra lamper og skærme kan snyde øjet da det kan lyse varmt eller koldt op.

Stil dig ikke i direkte sol, det kan også snyde tonen en smule og så skal huden selvfølgeligt være fri for makeup og selvbruner.

Når du tester en farve, er det en god idé at teste den på din kæbe og ned af halsen. Ansigtet og omkring næsen kan godt have tildens til at rødme, hvorfor farven kan snyde, hvis du kun tester den her.

 

  1. Vend dit håndled opad, så du kan se på håndleddet hvor blodårene løber.
    Ser huden blålig eller lilla ud, er du kold.
    Har huden derimod mere grønne nuancer er du varm.
    Den neutrale synes både blå og grøn.
  2. Et andet trick er, at se på dine smykker. Er det guld der klæder dig bedst og det du foretrækker, så er du højest sandsynlig varm. Er det der imod sølv eller hvidguld du oftest går med, er din undertone kold.

  3. Dit tøj kan også afsløre hvilken undertone du har. Har du for eksempel lagt mærke til at nogle farver klæder dig bedre? Hvis du ofte vælger farver som støvet grøn, gul eller orange er du varm og hvis du vælger kraftig grøn eller lilla, kan det være du har kolde undertoner.

  4. Når du får sol om sommeren, bliver du så lettere solbrændt eller tager du imod farven og bliver brun? Dig der blot bliver brun og sjældent solbrændt, har varme undertoner, hvorimod dig med kolde undertoner langt nemmere bliver skoldet og har brug for at sidde mere i skyggen.

  5. Dine øjne og hårfarve kan også hjælpe dig på vej. Blå, grønne eller grå øjne sammen med rødt eller blond hår har sandsynligvis kolde undertoner i huden. Hvor brune, grønne og hasselnøddefarvede øjne med brunt eller sort hår, ofte har varme undertoner.

  6. Når du vælger en rouge, blush, kinderødt (kært barn har mange navne) og går efter en pink eller rød fordi det klæder dig bedst, så har du højst sandsynligt kolde undertoner. Har du tendens at vælge orange, varme brune eller peach-farver, da det er hvad der klæder dig bedst, har du varme undertoner.

  7. Sidste eksempel: snup en hvid t-shirt fra skabet der er lidt nedringet, sæt håret op så det er væk fra huden. Den hvide farve kan fremhæve din undertone. Når du kigger dig i spejlet på halsen og omkring kravebenene, fremstår din hud så rød og bleg? Så har du kolde undertoner. Fremstår din hud mere gul og får du en smule glød op imod den hvide t-shirt? Så har du varme undertoner.

 

Ser du ingen særlig forskel? Så har du højest sandsynligt neutral undertone. Det skal du bare være glad for, for så kan du både bære varme og kolde undertoner –  heldige dig, så kan det næsten ikke gå galt 😊

Der er mange fordele ved at kende sin rette undertone. Både når du skal vælge tøj, hårfarve, øjenskygger og selvfølgeligt foundation samt Skin Tint’s og andet makeup.

Det vigtigste er at matche undertonen! Herefter er det lidt nemmere at finde den rigtige farvetone, da det kun handler om hvor mørk eller lys huden er. Hudens tone skifter selvfølgeligt også efter sommeren hvor vi får farve fra solen, samt om vinteren hvor vi alle naturligt er lidt lysere. Din farve vil også være anderledes hvis du bruger selvbruner, end hvis du ikke gjorde. Hudens undertone ændres derimod ikke.

PRO TIP: Det er en god idé at have en ”vinter-farve” og en ”sommer-farve” når det kommer til makeup. Disse to kan faktisk også blandes. Jo mere farve du får om sommeren, jo mere kan du blande dig op til den mørke glød med din sommer farve, løbende. Dryp blot et par dråber af den lyse Skin Tint (din vinter-farve) med den mørkere Skin Tint (din sommer-farve)  i hånden og påfør som serum der fordeles i ansigtet.

 

 

ILIA’s Super Serum Skin Tint SPF 30

Varme undertoner:

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST2 – Tulum

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST2.5 – Sombrio

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST6 – Ora 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST9.5 – Baikal

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST10 – Porto Ferro 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST11.5 – Morgat

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST12 – Kokkini 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST12.5 – Ramla Bay

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST12.75 – Papakolea (oliven undertone)

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST13.5 – Rialto

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST14.5 – Honopu (oliven undertone)

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST16.5 – Jardin

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST17.5 – Perissa

  

Kolde undertoner: 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST1 – Rendezvous

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST3 – Balos

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST6.5 – Kai

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST11 – Matira

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST18 – Roque

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST16 – Pavones

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST17 – Miho

 

Neutrale undertoner:

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST0.5 – Skye

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST4 – Formosa

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST5 – Bom Bom

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST7 – Diaz 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST8 – Shela 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST9 – Paloma 

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST13 – Kamari

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST14 – Dominica

Super Serum Skin Tint SPF 30 – ST19 – Lovina

Du er altid velkommen til at besøge klinikken i Roskilde og prøve Skin Tint på egen hud. Har du ikke muligheden for at komme til byen, kan du skrive i kommentaren til din næste ordre fra webshoppen, at du ønsker en prøve med på den ønskede Skin Tint. Så pakker jeg en tester med til dig, du kan prøve derhjemme.

Har du fundet den helt rigtige farve til dig, men den findes ikke endnu på ClassyCare.dk?

Så send en mail på info@classycare.dk og fortæl mig hvilken farve du ønsker, så bestiller jeg den gerne hjem til dig. Der vi løbende komme flere farver hjem, indtil sortimentet er fuldkommen.

 

Er du stadig i tvivl?

Hvis du har brug for mere viden kan du evt. tage ILIAs egen Find my shade quiz og se hvilken farve du skal vælge på ClassyCare.dk. Hop til ILIA´s Find My shade her

 

Tak fordi du læste med, jeg håber du kunne bruge vejledningen 🥳 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.